Terms & conditions
(2024)
Senest opdateret d. 31.05.24
Medlemsbetingelser for medlemmer af PropTech Denmark
Medlemsbetingelserne er gældende for medlemskaber indgået mellem PropTech Denmark og dets medlemmer (“Medlemmet”). Medlemmet har modtaget en kopi af disse medlemsbetingelser samt foreningens vedtægter og PropTech Denmarks fem nøgleforpligtelser (se proptechdk.dk/about) – og har accepteret disse.
Generelt
Alene virksomheder kan være Medlem af PropTech Denmark.
1. Indmeldelse
En virksomhed anses for at være indmeldt, når virksomheden efter anmodning om optagelse har modtaget skriftlig bekræftelse herpå og betalt det aftalte medlemsgebyr.
Medlemsåret er kalenderåret.
Medlemsgebyr for det kommende år vedtages på årets generalforsamling.
Medlemsgebyret betales forud og opkræves hvert år inden udgangen af marts måned.
Medmindre Medlemmet har indgivet opsigelse i overensstemmelse med nedenstående regler fornyes medlemskabet automatisk for et nyt medlemsår.
2. Medlemsgebyr
Medlemsgebyret afhænger af Medlemmets omsætning. Gebyret beregnes på baggrund af Medlemmets omsætning i det år, der går forud for året, i hvilket generalforsamlingen afholdes.
Medlemsgebyret fastsættes på den årlige generalforsamling og er gældende for det efterfølgende medlemsår.
Beregningen af medlemsgebyret fremgår af vedlagte bilag 1, der revideres årligt på grundlag af generalforsamlingens beslutning.
Medlemmet er på anfordring forpligtet til at meddele PropTech Denmark den realiserede omsætning til beregning af medlemsgebyr.
3. Medlemsvilkår
Medlemmet og dets medarbejdere får adgang til PropTech Denmarks aktiviteter, netværksmøder og online materialer samt rabatter på udvalgte events.
Medlemmet accepterer ved sin indmeldelse disse Medlemsbetingelser, og Medlemmet er specielt opmærksom på følgende forhold:
PropTech Denmark er berettiget til at kontakte Medlemmets medarbejdere som led i medlemskabet hos PropTech Denmark.
Såfremt Medlemmet ønsker at benytte PropTech Denmark til anden sparring eller forløb end det ovenfor oplistede faktureres dette særskilt efter aftale herom.
PropTech Denmark forbeholder sig retten til at opkræve et no show-fee til aktiviteter og events arrangeret af PropTech Denmark.
4. Udmeldelse
Udmelding sker ved skriftlig meddelelse til PropTech Denmark.
Udmelding sker ved tre måneders varsel til udgangen af december måned.
Udmeldelsen anses først for registreret hos PropTech Denmark, når Medlemmet har modtaget en skriftlig bekræftelse af, at udmeldelsen er modtaget. Foreningen udbetaler ikke refusion ved tidlig udmeldelse.
Ved Medlemmets væsentlige misligholdelse af aftalen mellem Medlemmet og PropTech Denmark, herunder ved væsentlig misligholdelse af disse medlemsbetingelser, er PropTech Denmark berettiget til at ophæve medlemskabet med øjeblikkelig virkning.
Hvis medlemskabet ophæves, skal Medlemmet øjeblikkeligt ophøre med brug af PropTech Denmarks logo og anden indikation på tilhørsfoholdet til Prop Tech Denmark.
5. Immaterielle rettigheder
Medlemmet giver ved sin indmeldelse PropTech Denmark ret til at benytte Medlemmets logo i ikke-kommercielle markedsføringssammenhænge, herunder på PropTech Denmarks hjemmeside samt ret til at kommunikere, at Medlemmet er medlem af PropTech Denmark.
6. Persondataforordningen
PropTech Denmark indsamler personoplysninger om sine Medlemmer og de af Medlemmernes medarbejdere, som deltager i PropTech Denmarks arrangementer og andre aktiviteter.
Disse oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.
PropTech Denmark videregiver ikke oplysninger om Medlemmet til tredjemand undtagen efter aftale.
7. Fortrolighed
PropTech Denmark forpligter sig til at behandle dokumenter, økonomiske og tekniske oplysninger samt øvrige oplysninger, som Medlemmet måtte meddele PropTech Denmark fortroligt.
8. Ændring af medlemsbetingelserne
Væsentlige ændringer i medlemsbetingelserne vedtages på PropTech Denmarks generalforsamling og vil blive varslet af PropTech Denmark minimum 45 dage før ændringerne træder i kraft.
9. Tvister
Enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå i forbindelse med aftalen mellem Medlemmet og PropTech Denmark, skal søges løst ved mediation gennem Mediationsinstituttet, og skal finde sted i overensstemmelse med de til enhver tid gældende ”Regler for behandling af sager ved Mediationsinstituttet”.
Når en tvist efter en eller flere parters opfattelse er opstået mellem parterne, er hver af parterne berettiget til at indgive begæring til Mediationsinstituttet om påbegyndelse af mediation.
Mediationen indebærer ikke afkald på at bruge retsmidler som arrest og fogedforbud og er ikke til hinder for, at en part anlægger en retssag ved domstolene i overensstemmelse med det anførte nedenfor, eller indleder andre retslige skridt i anledning af den opståede tvist for at undgå retsfortabende passivitet eller forældelse.
Hvis tvisten ikke løses ved gennemført mediation, er hver af parterne berettiget til at kræve tvisten afgjort efter dansk ret med værneting ved Sø- og Handelsretten i København.
Bilag 1. Medlemsbetingelser for PropTech Denmark
*Alle nedenstående beløb er eksklusiv moms